ES710/5000-T – Enfaset energieffektiv medicinsk skilletransformatorer med ekstremt lav indkoblingsstrøm til design af et medicinsk IT-system.
Det patenterede design giver en ekstremt lav indkoblingsstrøm. Et lavt indkoblingsstrømstød letter designet af hele forsyningssystemet til medicinske gruppe 2 områder. Dette lige fra normalforsyning over strømkilde til sikkerhedssystemer (fx generatorforsyning, såvel som dimensionering af statisk UPS) og backup sikringer.
Transformatorerne i ES710/…T-serien har forstærket isolation og overholder kravene i EN 61558-1 (VDE 0570-1) og EN 61558-2-15 (VDE 0570-2-15). Desuden opfylder transformatorerne kravene i DS/HD 60364-7-710 (DIN VDE 0100-710) for transformere til medicinske IT-systemer.
Viklingerne er galvanisk adskilte. For at minimere elektrisk interferens, er der installeret en elektrostatisk skærm mellem den primære og sekundære vikling, som er forbundet til en isoleret terminal for tilslutning til potentialudligningen.
Transformatorerne fås til vandret og lodret montage. Det tilhørende monteringsmateriale sikrer en galvanisk afskilt installation, som krævet af standarden DS/HD60364-7-710, §710.512.1.101.
Transformatorerne er designet til brug i tørre omgivelser. Fri luftcirkulation omkring transformeren skal sikres. Hvis den omgivende temperatur stiger til over 40°C, skal strømforbruget tilpasses de termiske forhold.
I transformerviklingen er der indbygget en koldleder, til brug for IMD overvågning af høj temperatur i overensstemmelse med standarden, se 710.411.6.3.101