location
- fournais a/s
- Enrumvej 7
- DK - 2942 Skodsborg
- Telefon: +45 45 89 04 45
Menu
Menu
Vedvarende energi spiller en central rolle i klimabeskyttelsen. Kun med vedvarende energi kan det stigende behov for elektricitet dækkes, samtidig med at den globale CO2-udledning reduceres.
Men hvad menes der med vedvarende energi? Hvilke løsninger findes der? Hvor ligger der yderligere udfordringer?
Ved vedvarende energi forstås først og fremmest produktion af energi fra sol, vind og vandkraft. Men biomasse og geotermisk energi kan også bruges til at generere energi på en måde, der bevarer jordens ressourcer.
Her bruges de naturligt forekommende energistrømme på jorden i små dele til at generere energi. En stor fordel ved vedvarende energikilder sammenlignet med konventionelle fossile brændstoffer er, at de er uendeligt tilgængelige. Desuden kan man undvære den miljøskadelige Co2, der produceres ved afbrænding af olie, gas og kul.
At bruge solen som kilde er den ældste form for energiproduktion på jorden. Alt liv på denne jord henter sin livsenergi fra solens kraft.
Hvert år mærker vi, hvor meget kraft solen har senest på den første sommerdag ved søen – som ender med den uundgåelige solskoldning.
Planter bruger for eksempel denne kraft til at vokse. Ved hjælp af solens stråler kan der bl.a. udføres fotosyntese, og der kan produceres biomasse i processen. Derudover er solen ansvarlig for vind, regn og skyer og har dermed en betydelig indflydelse på vejrmønstrene på vores planet.
Solens energi kan også bruges som en kilde til elektricitet og varme. Med solceller i fotovoltaiske systemer eller gennem solvarmekraftværker kan solens stråling omdannes til elektrisk energi, mere præcist til jævnstrøm, og bruges af os teknisk. LÆS MERE…
Solens stråler kan omdannes til elektrisk energi ved hjælp af forskellige metoder og føres ind i elnettet. Her kan den producerede energi bruges til at tænde lyset om aftenen.
Den nok mest kendte måde at generere energi fra solen på er ved hjælp af fotovoltaiske systemer. De findes på tagene af beboelsesejendomme eller virksomhedsbygninger, men også f.eks. på åbne pladser i ørkenen.
Solcellerne i fotovoltaiske systemer omdanner sollys direkte til elektricitet. Solcellen indeholder en halvleder, der består af silikone.
Hvis halvlederne er arrangeret oven på hinanden i henhold til en bestemt specifikation, kan den “fotovoltaiske effekt” udnyttes. Når sollyset rammer solcellerne, skabes der frie ladninger (fotoner), som strømmer ud som elektroner via en elektrisk leder.
Den genererede jævnstrøm kan bruges til at drive batterier eller elektriske apparater. Når jævnstrømmen omdannes til vekselstrøm, kan den producerede energi også føres direkte ind i det offentlige net.
I et solvarmekraftværk indfanges solens stråler ved hjælp af spejle. På samme måde som et brændende glas indfanges lyset fra solen med linsen.
I processen genereres en så høj temperatur, at meget brandfarlige stoffer kan bryde i brand. I solvarmekraftværker bruges den genererede varme til at omdanne energien til elektricitet. .
Med solfangere kan solens energi bruges til at opvarme vand. I lighed med solcellerne i et fotovoltaisk system monteres solfangerne på taget af en beboelsesejendom.
Drikkevandet opvarmes af solens varme, så der kan spares ekstra elektricitet, når man tager et varmt brusebad.
Det opvarmede vand kan også bruges til varmesystemer. En stor fordel ved solvarmesystemer er muligheden for at lagre solvarme fra sommeren til forbrug om vinteren.
At udnytte vindens kraft er ikke noget nyt. Vinden blev brugt til at drive en mølle for flere hundrede år siden. En stor fordel ved denne energileverandør er, at den er tilgængelig i det uendelige, og i modsætning til solen også om natten.
Generelt forstås vindenergi som brugen af den kinetiske energi i luftstrømme, hvorfra der genereres elektrisk energi. Solen opvarmer luftmasserne i atmosfæren til forskellige grader, hvilket fører til trykforskelle.
Vinden skabes af luftstrømmene, der forsøger at udligne trykket. Vindens energi, som skabes af trykudligningen, kan opfanges af vindmøller og omdannes til elektrisk energi.
Hvor meget elektricitet, der kan produceres, afhænger af vindstyrken eller vindhastigheden. Derfor finder man flere vindmøller i kystområder. Siden 2009 er der også blevet bygget såkaldte havvindmølleparker direkte på havet. Fordelen her er, at der ikke er huse, skove eller bjerge i vejen, og derfor kan den fulde vindkraft absorberes. LÆS MERE…
Vandkraftværker er den næstvigtigste teknologi til produktion af elektricitet i verden. Knap 19% af verdens behov kan dækkes med dem.
Elektriciteten opnås ved at lade vandet passere gennem en indsnævring. Denne indeholder en turbine, der drives af det resulterende vandtryk. Den resulterende energi omdannes derefter til elektricitet.
For at generere så meget elektricitet som muligt fra et vandkraftværk, har det brug for et højt vandtryk, for jo højere det er, jo hurtigere drives turbinen. Højt vandtryk opnås gennem stor dybde og en stærk strøm. Disse forhold findes ofte i bjergene og er udviklet der gennem menneskelig indgriben. Dæmninger skaber et reservoir, der konstant fyldes op af smeltevand og regn.
Tidligere fandtes der ingen koncepter for intelligent lagring af elektricitet.
Pumpekraftværker var en undtagelse. Nu er der nye ideer og koncepter til lagring af elektricitet.
Ud over produktion af “grøn” brint og emissionsfri genvinding af elektricitet drejer det sig primært om batterilagring. De kommer til at spille en stor rolle i energisektoren i fremtiden.
Læs her, hvad der er nødvendigt for at drive batterienergilagring sikkert, og hvilke løsninger Bender tilbyder til dette. LÆS MERE…
