Transformere til medicinske IT-systemer i DS0107-serien har forstærket isolation, og opfylder kravene i IEC 61558-1 / DIN EN 61558-1 (VDE 0570-1) og IEC 61558-2-15 samt DIN EN 61558-2-15 (VDE 0570-2-15).
Endvidere opfylder disse skilletransformere til medicinske IT-systemer samtidig også, kravene i installationsstandarden IEC 60364-7-710 og HD 60364-7-710 samt DIN VDE 0100-710 (VDE 0100-710).
Transformere i serien DS0107 er egnet- og beregnet til at opfylde kravet standarden DS/HD 60364-7-710, som i punkt 512.1.101 foreskriver at: ”Hvis der også kræves forsyning af trefasede belastninger via et IT-system, skal der forefindes en særskilt trefaset transformer til dette formål”.
Samtidig opfylder denne serie af transformere til medicinske IT-systemer derfor også sikkerhedskravet til, at: ”Der må ikke anvendes kondensatorer i transformatorer til medicinske IT-systemer”. Transformatorer i serien er derfor også konstrueret til at opfylde netop dette krav i DS/HD 60364-7-710 punkt 512.1.101.
Herudover er transformernes viklinger galvanisk adskilte. For at minimere forekomsten af elektrisk interferens, er der mellem den primære og sekundære vikling, indbygget en elektrostatisk skærm. Den elektrostatiske skærm er ført til en isoleret terminalklemme, for tilslutning til den supplerende beskyttende potentialudligning.
Fastgørelses-/montagevinkler er konstruktivt isoleret fra transformerens jernkernen, dette for at sikre, en isoleret installation. Således opfyldes også de supplerende sikkerhedskrav, som anført i DIN VDE 0100-710 (VDE 0100-710): 2002-11, afsnit 710.512.1.6.2).
Transformatorerne i denne serie konstrueres- og leveres for henholdsvis vandret eller lodret installation. Beskyttelse mod korrosion er yderligere sikret ved en ekstra komplet lakimprægnering. Transformerne er beregnet til brug i normale tørre omgivelser.
Transformeren ds0107-3150 kan leveres i en SK2-udførelse, som er en fuldstændig indkapslet udførelse, og opfylder kravene til klasse II.