Hvordan virker et system til isolationsfejlfinding (IFLS)?

🔊 Læs højt

Hvordan virker et system til isolationsfejlfinding (IFLS)?

Udstyr til lokalisering af isolationsfejl (IFLS) er beskrevet i standarden EN 61557-9. Når et IT-system anvendes til sikkerhed for fortsat drift, anbefales det fx i DS/HD 60364-4-41 at kombinere IMD’en med udstyr, der kan lokalisere fejlen under belastning.

Udstyrets funktion er at indikere strømkredsen med fejl, når isolationsovervågningsudstyret har detekteret en isolationsfejl. Et system til isolationsfejlfinding af følgende komponenter:

1. Isolationsovervågningsudstyr (IMD)

2. Pulsstrømgenerator (PGH)

3. Udstyr til lokalisering af isolationsfejl (EDS)

4. To eller flere måletransformere

Både ISOMETER® type iso685 såvel som forgængeren IRDH575, facilitere funktionerne ovenfor beskrevet under pkt. 1 og 2.

Et system til isolationsfejlfinding (IFLS) aktiveres af IMD’en ISOMETER®.
Når IMD’en registrere en fejl, aktiveres pulsstrømgeneratoren automatisk. Amplituden af teststrømmen begrænses af pulsstrømgeneratoren, og dreves af systemspændingen via de spændingsførende ledere og isolationsfejlen RF som slutter målekredsløbet retur til pulsstrømgeneratoren, via beskyttelsesledere PE.

Den pulserende teststrøm gennemløber derfor alle tilsluttede måletransformere, som er tilsluttet udstyret til lokalisering af isolationsfejl (EDS). Derved kan en nøjagtig placeringen af en første fejl fra spændingsførende dele til udsatte ledende dele eller jord eller andet referencepunkt bestemmes.