Definition på en RCD (Fejlstrømsafbryder)

En fejlstrømsafbryder (RCD) er nøje defineret i §2 nr. 15 i Erhvervsministeriets udstedte Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse og drift af elektriske installationer (BEK nr 1082 af 12/07/2016) hvor det fremgår, at:

”RCD: Residual current device, mekanisk koblingsudstyr eller en sammenbygning af udstyr konstrueret til at slutte, bære og bryde strømme under normale driftsforhold og foranledige åbning af kontakterne, når reststrømmen når en given værdi under specificerede forhold.”

Herudover er termen for RCD’ere (fejlstrømsafbrydere) yderligere defineret i flere vigtige sikkerhedsstandarder, der indgår som reference i installationsbekendtgørelsen.

Eksempelvis kan der i denne forbindelse nævnes gældende udgave af standarden DS/HD 60364-5-53 ’Valg og installation af elektrisk materiel – Koblingsudstyr’.

Af standardens punkt 530.3.18 fremgår det, at en RCD (fejlstrømsafbryder) er defineret således:

”RCD (fejlstrømsafbryder): mekanisk afbryderanordning, der er dimensioneret til at slutte, føre eller bryde strømme under normale driftsbetingelser og at foranledige åbning af kontakterne, når reststrømmen opnår en given værdi under specificerede betingelser

Note 1 til term: En RCD (fejlstrømsafbryder) kan være en kombination af flere særskilte elementer, der er dimensioneret til at detektere og måle reststrømme og at slutte og bryde strøm.

Note 2 til term: En RCD (fejlstrømsafbryder) omfatter udstyr som fx RCCB, RCBO, CBR og MRCD. Tabel 536.2 indeholder oplysninger om de forskellige udstyrsenheder, som passer til den generiske hovedfunktion.

[KILDE: IEV 442-05-02, modificeret]”.